Hvad skal du være opmærksom på, når du får udført murerarbejde derhjemme?
Murerarbejde er et bredt begreb og dækker over alt arbejde inden for sten, mursten og mørtel samt gasbeton og cement. Hvad end du skal bruge en murer til, kan det være en god idé at gennemgå markedet for dygtige murerfirmaer først, så du er sikker på at finde netop den murer, som du tror, kan udføre arbejdet bedst muligt og billigst muligt.
Indhent flere tilbud
Når du skal finde en murer, bør du altid indhente tilbud fra 3-4 forskellige murerfirmaer på den opgave, du skal have udført. På den måde optimerer du sandsynligheden for at få mest muligt for pengene, ligesom du får et rigtigt godt overblik over det arbejde, der skal udføres af mureren.
Du får desuden et godt indblik i materialevalg, udførsel og omfang, og du kan foretage en direkte sammenligning mellem de forskellige tilbud.
Indhent dog ikke flere end 3-4 tilbud – det bliver for det første lidt uoverskueligt for dig selv, men det bliver også uinteressant for murerfirmaerne at byde ind på opgaven, hvis konkurrencen er for stor.
Kan opgaven udføres på det tidspunkt, du ønsker?
Du skal for det første sikre, at den murer, du vælger, rent faktisk har plads i ordrebogen til din opgave – det vil sige, at han har tid til at udføre opgaven inden for den forventede tid. Du skal derfor være ude i god tid og sørge for at afstemme tidshorisont med murerfirmaet, inden du takker ja til deres tilbud.
Derudover skal du sikre dig, at den pågældende opgave overhovedet kan udføres på det tidspunkt, du håber på – både frost og bagende sol kan spille ind på udendørs murerarbejde, og du bør altid tjekke med murerfirmaet, om det er realistisk at udføre arbejdet på det tidspunkt, du har i tankerne.
Endelig kan du være strategisk snedig ved at vælge et tidspunkt på året, hvor murerne typisk ikke har travlt. Vidste du for eksempel, at januar og februar er ideelle til badeværelsesrenovering, da murerfirmaerne typisk ikke har meget at lave i disse måneder?
Lyt til andres andre kunders oplevelser
Gør dit benarbejde ordentligt, inden du takker ja til et tilbud. Lav noget research på nettet, og find ud af, hvad andre siger om netop dét murerfirma. Der findes efterhånden en lang række af hjemmesider, hvor brugere kan skrive anmeldelser af håndværksmæssige firmaer. Gennemlæs anmeldelserne og hold dem også op imod det arbejde, du skal have udført. Tjek både anmeldelserne på Trustpilot og Facebook, men også diverse mindre sider, hvor særligt håndværkerfirmaer kan bedømmes.
Kemi
Endelig bør du vægte kemien med murerfirmaet og dets ansatte højt. De skal trods alt være en del af din hverdag i en periode, og det er derfor en meget stor fordel, at kemien mellem jer er god, og at du stoler på de mennesker, du lukker ind i dit hjem. Bed derfor altid mureren om at besigtige opgaven, før du takker ja til et eventuelt tilbud – på den måde får du et indtryk af firmaet, hvad de kan, og hvilke mennesker de har ansat.