Sådan pudser du vinduer som en professionel
Er du husejer, så ved du, hvor irriterende det er at kigge ud gennem beskidte vinduer. Det giver næring til en konstant dårlig samvittighed, da der også er mange andre ting, der skal ordnes i huset. Har man endelig udset sig en dag, hvor der er tid til at få pudset vinduerne, så hænder det ofte, at vejret er dårlig, og så udskydes opgaven igen. Andre har måske det problem, at huset simpelthen er for stort, fordi der er mange vinduespartier og små ruder rundt omkring. Der kan man med fordel få hjælp fra en lokal vinduespudser til at klare opgaven.
Hvad skal man bruge for at pudse vinduer?
Skal vinduerne pudses ordentligt kræver det det helt rigtige udstyr, en god sæbeblanding til at opløse snavset på ruderne og ikke mindst en speciel teknik, som kan være svær at mestre.
En vinduespudsers vigtigste udstyr er:
- En indsæberbørste med microfiberovertræk
- En skraber lavet med naturgummi
- En spand
- En klud til at tørre efter med – husk at vaske den inden, så den ikke efterlader fnug
Hvad gør man, når man skal pudse vinduer?
Til at starte med skal du lave den helt rigtige sæbeblanding, som består af 5 liter lunkent vand, 1 teskefuld opvaskemiddel og 1 dl. husholdningseddike. Ved hjælp af indsæberbørste påføres sæbeblanding ruderne, så de kan blive pudset. Sæben skrabes af oppefra og ned ved at bevæge skraberen fra side til side i overlappende baner ned over vinduet, så der ikke efterlades striber. Ovenstående trin kan eventuelt gentages, hvis ruderne er ekstra snavsede. Til sidst skal du huske at tørre efter med kluden, så der ikke sidder sæberester langs med vindueskarmene.
Hvad er det bedste tidspunkt at pudse vinduer?
Der er ikke noget tidspunkt eller en årstid, der passer bedre end andre til at få klaret vinduespudsningen. De fleste vinduer trænger til pudsning fire til seks gange om året; afhængigt af hvor meget skidt og snavs de udsættes for. Man kan pudse vinduer i sol, regn og frost, hvis blot man tager sine forholdsregler ift. beklædning og den sæbeblanding, der bruges til vinduespudsning. I frostvejr er et godt tip f.eks. at blande lidt husholdningssprit i, så vandet på ruden ikke fryser lige så hurtigt til is.
Hvad hvis jeg orker at pudse vinduer selv?
Er vinduespudsning en for stor opgave – eller gider du bare ikke selv? Bare rolig – du er ikke den eneste der har det sådan. Heldigvis findes der mange dygtige og erfarne vinduespudsere, som er opgaven voksen. Du kan for eksempel kontakte et firma som HomeBob, der tilbyder vinduespudsning i Roskilde, vinduespolering i Ballerup samt resten af Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Ved du forresten hvor man pudser vinduer i solskinsvejr?
Ellers se med på videoen herunder!